Pressemeddelelse

JKEL gruppen overtager alle aktiviteter i virksomheden Trap+ i Middelfart

JKEL gruppen, som repræsenterer flere afdelinger af installations virksomheder på Fyn, overtager den 1. juli aktiviteterne i Trap+ fra Jesper Blaaberg. Strategiske planer er årsagen til at JKEL gruppen overtager Trap+ i Middelfart. JKEL gruppen, som er en professionel installationsvirksomhed med speciale i el-tekniske løsninger, har længe været på udkig efter den rigtige samarbejdspartner i trekantområdet. Desuden har JKEL gruppen virksomhederne Alarmteknik A/S, som udfører alt indenfor alarm- og sikringsinstallationer og virksomheden Operation IT, som har speciale i IT samt AV installationer. JKEL gruppen har også en afdeling for grønne installationer, som arbejder under navnet JKEL Green.

JKEL gruppen ledes af direktør Anders Kristensen, som er 2. generation efter virksomhedens stifter Jens Lundahl. Ejerkredsen består af Direktør Anders Kristensen, Projektchef Lars Clausen samt Bestyrelsesformand Jens Lundahl. Med opkøbet vil JKEL gruppen tilføre VVS- og ventilationsinstallationer til sine mange arbejdsområder, og vil derfor fremadrettet kunne tilbyde disse kompetencer til nuværende samt nye kunder. ”Vi har gennem længere tid fået opbygget nogle stærke samarbejdsrelationer i vores projektafdeling i hele området omkring Middelfart, Fredericia, og Vejle og derfor giver det mening for os, at blive en stærk lokal forankret virksomhed, som med de mange dygtige lokale medarbejdere, kan servicere alle vores kunder og samarbejdspartnere fra netop en lokal adresse i Middelfart” – siger direktør Anders Kristensen.

De nye ejere har meget stor fokus på at hele holdet i Trap+ fortsat er en del af den nye samlede firmastruktur. Trap+ har ved overtagelsen 40 ansatte, om alle fortsætter i den nye virksomhed. JKEL gruppen har valgt at fastholde virksomhedsnavnet Trap+, da der netop er ønske om en fortsat drift, med fokus på at styrke de lokale relationer. JKEL gruppen vil efter overtagelsen have tæt på 100 medarbejdere i hele gruppen.

Jesper Blaaberg kommer fortsat til at have sin gang i Trap+ . Anders Kristensen og Jesper Blaaberg har aftalt, at den tidligere ejer fortsat skal være en del af el- service teamet og på den måde være med til at sikre den bedst mulige overdragelse.
”Jesper har en masse viden og erfaring, som vi meget gerne vil gøre brug af og vi er derfor meget glade for, at vi har fundet det rigtige setup”, fortæller Anders Kristensen.

En attraktiv arbejdsplads
”Vores nye samlede medarbejderstyrke er en perfekt blanding af montører med masser af erhvervs- og livserfaring. Vi kan se at begge firmaer har mange gode medarbejdere med en lang anciennitet. Vi glæder os til samarbejdet med vores nye kollegaer og vi vil kunne styrke personaleudviklingen med kompetencer, sparring og uddannelse således firmaet fortsat bliver en attraktiv arbejdsplads. JKEL gruppen vil fremadrettet beskæftige 25 lærlinge i alle afdelingerne og det er med til at sikre dynamikken i virksomheden. Vi vil gerne fortsat være et attraktivt uddannelsessted, hvor unge kan dygtiggøre sig inden for vores fagområder og med de mange lærlinge fra Middelfart sammen med deres lærlinge kollegaer i resten af koncernen, vil vores lærlingeteam stå stærkt”, fortæller Anders Kristensen.

Større fokus på privatkunderne
”Vi vil stadig have et stort fokus på erhvervsdelen i forretningen, men har måske ikke gjort tilstrækkeligt for at vise, at vi også er her, når privatkunder i vores område, skal have monteret et par stikkontakter eller have tilsluttet et toilet. Vi vil altså gerne fortsat være områdets lokale installatør, som til en fornuftig pris kan klare de ønskede opgaver”, pointerer Anders Kristensen.

”Det lokale projekthold bliver kraftigt styrket med de kompetencer, som projektafdelingen i JKEL gruppen tilfører det nye samarbejde. Trap+ har de sidste år haft et godt samarbejde med erhvervskunder og den brede pallette af kompetencer i virksomheden har blandt andet gjort det muligt, at håndtere større opgaver i teknikentrepriser og tilbyde energivejledning på alle fagområder, nu er mulighederne endnu større. Det er klart, at vi vil stå stærkt med hensyn til projektopgaver, men vi har mindst ligeså stor fokus på at virksomheden stadig skal være det naturlige valg, når områdets borgere – de mange privatkunder – skal have udført el-, vvs-, sikrings- og ventilationsopgaver i husstanden” slutter Anders Kristensen.

For yderligere information:

Direktør
Anders Kristensen
Direkte nummer: 2429 1822
Mail: ak@jkel.dk